lørdag den 10. januar 2009

Udenfor nummer - og så alligevel ikke

Her i aften surfede jeg lidt rundt i de blogs, jeg linker til. Jeg faldt over Black Matrixx's indlæg om autentisk erotik. Ganske interessant læsning. For jeg gider heller ikke læse folks fantasier længere. Eller erotiske fortællinger. Det er i øvrigt sådan en "affaldsgenre", fordi ingen kræser for historien, for ordene, for at gøre læseoplevelsen ekstra raffineret. Ofte er sproget meget direkte og knapt så billedligt som det kunne være - uden dog at falde over i lægeromanerne eller erotiske fortællinger for kvinder, hvor man beskriver kvindens kønsorganer som orkidéer eller blomster og mandens virilitet som en stolt hingst - eller hvordan de nu beskriver det. Det er MEGET længe siden jeg har læst en lægeroman sidst. :-D

For nogle år siden fattede jeg interesse for det skrevne ord og ganske som alle andre kastede jeg mig ud i erotika. Og ja, noget var bedre end andet. Jeg fandt en side, hvor man kunne lægge sine beretninger ind og så kunne folk stemme på historierne. Og konkurrencemenneske er jeg jo, så det gjorde jeg. Og på meget kort tid lå jeg med fem historier på Top 5. Vand på min mølle var det. :-D

Det sjove var bare at de fem historier, der lå der og tronede, faktisk var oplevelser, der var beskrevet bagefter. Faktisk kunne de have været startskuddet til singlesexliv-bloggen. Det blev de bare ikke, til gengæld blev de emnet for min sproglige udvikling og bevidsthed. Altså, det rent tekniske i hvordan man "show'er" og ikke kun "tell'er". Jeg havde endda en msn-buddy som også skrev, men han levede så af det, mens jeg bare forsøgte mig frem. Han havde mange gode tips og jeg lærte meget af det. :-)

Jeg fandt min mappe frem for lidt siden og læste mine historier igen. (Ja, de ligger også på papir, hvis nu maskinen skulle gå ned. :-D) Jeg overvejer at lægge min favorithistorie herind. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men det er nok den der ekshibitionistiske side som jeg ikke rigtigt står ved. ;-) Men måske også for at genopleve lidt af den tid, hvor jeg virkelig udfordrede og blev udfordret på mine grænser. Det var en kaotisk tid, rent følelsesmæssigt, men også den tid hvor jeg lærte at stå ved mine kinky sider. ;-)

Om lidt kommer min favorithistorie i et nyt indlæg. De få oplevelser jeg har haft med netop denne mand er næsten alle skrevet om på singlesexliv-bloggen. Det drejer sig om Skt. Hans, Fuck! og Den magiske have i tilfældig rækkefølge. Favorithistorien handler om vores allerførste møde.

Ingen kommentarer: