onsdag den 14. januar 2009

IP-bannet

Om jeg fatter det. :-D

Jeg har en profil på www.boyfriend.dk, som jeg nu er blevet IP-bannet fra. Jeg fatter ikke helt hvad jeg egentlig har gjort forkert, men kender jeg "teamet" ret, så ved de det sikkert ikke engang selv.

Min profil er før blevet slettet uden grund. Jeg troede i min naivitet at det var en fejl, men jeg fik ikke svar på mine henvendelser. I øvrigt et ganske brugt trick af Andreas - sidens ejer. Der er MANGE profiler derinde, der skriver at nu prøver de igen efter at profilen blev slettet. Min blev slettet mens jeg var medlem og havde betalt.

Nu er priserne jo ret lave, så man irriteres bare men gider ikke sætte himmel og jord i bevægelse for at få dem igen. Men man lærer da lektien. Man bliver ikke betalende medlem igen da.

Ingen af dem, der har ovenstående i deres profiltekst, er sjovt nok heller ikke medlemmer. Man bruger også debatten til at vende den slags - og de fleste har samme problem som mig: at få en forklaring på hvad der sker for dem.

Sidste nyt er CPR-validering. Ikke på vilkår. Jeg er fake indtil det modsatte er bevist. Desuden skal der kun ganske lidt fornuft til at fange en fake. Men det er måske dét jeg har gjort galt, for det sagde jeg offentligt. Andreas indgik endda i dialog og forklarede at de ikke ville IP-banne folk fordi mange jo bruger den samme adresse, fordi de er med i noget netværk i boligforeningerne. Jeg er medlem af vores lokale internet-ting og måske er det ikke mig, der er bannet, men min nabo? Haha. Nej. Jeg tror sq det er mig.

I morgen må jeg finde en computer og se om de også har slettet min profil. Det har de jo nok. Det er såmænd også fint nok at de ikke ønsker selvtænkende eksistenser derinde, men kan de så for fanden da ikke bare sige det og give mig en advarsel i stedet for det her?

Godt at jeg har været forudseende og har udvekslet numre og mailadresser med dem, jeg gerne vil have kontakt til. Men hvor er det bare analt. Og ja, det er et site for homoer, bier og transer, så anale ting er nok ikke fremmed for dem. Kæft, jeg er træt af Andreas og hans perfide anale tilgang til tingene. Han må trænger til lidt tisser, altså.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sådan Augusta... Bare ud med vreden ;)

Augusta sagde ...

Black:
Jeg reagerer på uretfærdigheden i det. Man kan sq da ikke bare banne folk uden at de har haft chancen for at rette op på deres "fejl". Eller jo - det kan man jo sagtens, når man er en ensom ulykkelig knægt, der sidder bag en skærm.

Hvis jeg bliver nægtet adgang til min bank eller apoteket eller Netto, vil jeg da gerne vide hvad jeg gjorde forkert, siden de ikke ønsker at jeg handler dér længere. Så kan jeg nemlig rette ind til højre og ikke blotte mig i folketinget eller jeg kan give helvede i det og finde et andet sted at handle.

Men nu når jeg alligevel skal have mobilt bredbånd, kan jeg vel sørge for at få dynamisk IP.

Anonym sagde ...

Nu kender jeg ikke til sitet indefra, men det lyder da som en underlig måde at fastholde og få nye kunder på. Men jeg ved også fra andre sider, hvor nemt der kan opstå fnidder og intern rotten sig sammen, men som udgangspunkt, har man da krav på at få at vide, hvad årsagen til at man blir bannet. Særligt som betalende kunde...

Men så lige en lille undren... Boyfriend.dk, bøsseside...hva laver du dog der Augusta? ;0) Måske du skulle prøve Kink Republic i stedet.

Augusta sagde ...

Kyria:
Jeg er bi. ;-) Jeg er slet ikke til smerte - for jeg har da været inde og snuse til Kink Republic, men det ser ud til at være bygget op over smerte, selvom de også kalder det kinky og vist nok også fetish? Jeg har nogle helt andre fetishes og nogle andre kinky sider end dem, Republikken repræsenterer. ;-)