I går eftermiddags sad jeg i min seng og talte med en bekendt, der lå ved siden af. Mens jeg lader munden løbe, kigger jeg ud af vinduet og over på blokken overfor.
På øverste etage er der et vindue, hvor et rullegardin er rullet 2/3 ned. Der går en mand - en nøgen mand - på et bord? eller noget andet, der gør at man kan se hans ben forneden i vinduet, mens selve kroppen tegner sig som en silhuet mod rullegardinet.
Han går fra højre mod venstre i en eller anden form for rundgang, for når han forsvinder ud af syne, kommer han frem igen, går op på en stol og videre op på et bord og hen forbi vinduet. Eller også var de to. Det var svært at se.
Jeg må have en kikkert. ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
4 kommentarer:
Jeg ville nok overveje om han bare gik og malede eller satte lamper op?
Men den anden tanke er selvfølgelig mere spændende!
Vitus
Vitus:
Nej. Når man maler, står man stille på samme sted i længere tid. Det samme når man sætter lamper op. Det her var sådan: op på stolen, op på bordet, gå forbi vinduet - et par skridt i alt. Og så var han udenfor mit synsfelt. Og så kom han igen: op på stolen, op på bordet og hen forbi vinduet. Da jeg først fik øje på vedkommende, stod han og vrikkede med måsen som om han dansede på bordet. Og så begyndte den der rundgang. Flere gange. Mange gange.
Besynderligt. :-D
Dit indlæg sendte mine tanker tilbage til engang for mange år siden, hvor en veninde og jeg sad og drak kaffe, da en nøgen mand kravlede op på et bord for at hænge gardiner op, i ejendommen overfor. Han stod knap 7-8 meter væk, og var helt tydeligt klar over at vi betragtede ham. Det var ligefør han rørte ruden, når han strakte sig og lænede frem for at nå gardinstangen.
Kyria: Hæ - de måtte gerne hænge gardiner op nøgne her. Så længe jeg ikke er tvunget til at have det. ;-)
Send en kommentar